Per Laugesen, 2003
Kilde: Jørgen Andersen. Tidl. Ryttergården.
Tastum:
Bynavnet udtales på lokaldialekt endnu som Tåstum. I det 16. århundrede og før: Tarstum, Torsdum eller Tårsdum.
Navnet kan måske udledes af navnet på guden Thor…
Oldtiden:
I Kobberup Sogn er der ca. 200 registrerede oldtidshøje, så der må have været en del bebyggelse omkring Tastum Sø, der på den tid var en del af Limfjorden.
Talrige fund af stenredskaber og muslinge-skaller tyder på et aktivt samfund, der ernærede sig både af landbrug og og fiskeri.
Så sent som i begyndelsen af 90’erne blev der skænket en større samling af stenøkser til Skive Museum. Stenøkserne var fundet på Stenbrogaards jorder i Kardyb
Kardyb Langdysse (185m) er Danmarks længste langdysse og beliggende syd for vejen mod Kobberup, før svinget ved Kardybgaard.
Langdyssen er 5-6000 år gammel og stammer fra den tidlige del af bondestenalderen.
Hvalshøje syd for Tastum Overby mod Iglsø er et stort to-kamret jættestue-anlæg fra yngre stenalder.
Dronning Margrethes Høj:
Ved Skivevej mellem Tastum og Skive findes en høj, der kaldes Dronning Margrethes Høj.
Det fortælles, at Margrethe I på det sted ved Tastum Hede samlede jyske tropper, der skulle sendes med skib via Limfjorden til Sverige, hvor der var krig.
Sagnet fortæller endda, at selveste Dr. Margrethe sad i tårnet på Kobberup Kirke for at overvåge troppebevægelserne.
I 1925 blev der rejst en mindesten for Peder Odgaard, Tastumgaard på Dronning Margretheshøj.
Landsbyen omkring 1680
Omkring 1680 så Tastum anderledes ud end i dag. Dens 9 gårde lå tæt samlede på begge sider af en ”gade” – en vej – der gik omtrent fra krydset v/ Kardybvej mod nordvest ned mod enden af Tastum Sø. Byens midtpunkt har formentlig været tæt ved krydset i ”Brugsforeningens have”.
Byen var omkranset af et engdrag mod øst mod Kardyb og et mod nordvest i svinget ved Ryttergården.
Langs byens sydvestlige ende løb en rende, der førte afløbet fra byen ned mod søen.
Byens gårde var omtrent alle lige store og bønderne var alle fæstere uden dog at være forpligtiget til at udføre arbejde på herremændenes marker.
Gårdene har op gennem tiden været under forskellige herregårde. Bl.a. Hald ved Viborg. Senere under Staarupgaard, Ørslevkloster og Strandet Gods.
Den største gård på den tid har været Ryttergården, hvis nuv. stuehus stammer fra 1660.
I 1680 omtales gården tilhørende kongen (Kristian d. 5.). Måske har gårdens ejer ikke kunnet klare de pålagte skatter og derved blev den overtaget af kongen og dermed dømt til ”Ryttergaard”. Dvs, at gården skal huse og bekoste en rytter til krigsbrug.
Efter landboreformerne i 1789:
Tastums gårde sælges efter 1789 til selveje, og der påbegyndes en udflytning af landsbyen.
To gårde er imidlertid allerede udflyttede. Det er Sdr. og Nr. Vejsgaard (nuv. Tastumgaard).
De lå over for hinanden på hver side af vejen til Kobberup. Disse omtales helt tilbage i 14. århundrede og kaldes da for ”Viersgardt”.
På et tidpunkt har Sdr. Vejsgaard pga. tilkøb et jordtilliggende på over 200 tdr. land og må da siges at være den største gård i Tastum.
Sdr. Vejsgaard er for nylig blevet handlet efter at have været i familiens eje siden 1788.
Udtørring af Tastum Sø 1868-69
Tastumboerne var vant til at hente en lille ekstra indtægt i form af fisk på den ca. 1800 tdr. land store Tastum Sø.
Så sent som den 22. nov. 1868 drukner 3 mænd ved ålestangning på søen.
I 1868-69 udtørres søen efter en plan af etatsråd Jørgen Larsen, Gaardbogaard i Vendsyssel.
Han etablerer et aktiselskab, der skal drive gården ”Søvang” på ca. 900 tdr. land på den gamle søbund.
Senere bliver de resterende ca. 900 tdr. land solgt til omkringboende landmænd.
”Æ’ Overby” (Tastum Overby)
I 1874 bliver Nr. Vejsgaard købt af den 23-årige Peder Odgaard, der stammer fra Thy.
I 1882-83 flyttede han gården op på markerne syd for Tastum og omdøbte den til Tastumgaard.
Sammen med Jeppe Aakjær starter Peder Odgaard en omfattende både åndelig og politisk virksomhed på egnen.
Peder Odgaard er meget fremsynet. Han bygger både teglværk og mejeri ved gården.
Nogle af de ældste huse i overbyen er bygget til teglværksarbejderne og mejeribestyreren.
Desuden blev der etableret smedie, snedkerforretning, skrædder, købmandshandel samt forsamlingshus.
Mejeriet blev flyttet til Kjeldbjerg i 1902 og teglværket blev nedlagt i 1913.
Senere blev der bygget en ny købmandsforretning, som efter få år blev ændret til brugsforening i krydset i Æ’ Nederby.
Det gav nok stødet til, at den nyeste udvikling kom til at foregå nede i byen.
Den nyeste tid:
Tastum har udviklet sig mest i området omkring Toften, hvor der er bygget en del i 60’erne og 70’erne.
Den nyeste udstykning er Grantoften, der er udstykket fra Sdr. Vejsgaard.
Byens sportsplads med BMX- og Petanquebaner, legeplads med ”Stakladen” er solgt til Tastums borgere af Valdemar Nielsen, der boede i en lille gård centralt ved krydset Toften/Tastumvej. (Toften 2).
Her udfolder der sig hele sommeren et aktivt kulturliv i klubberne under Borgerforeningen.
Et jordstykke på ca. 1 ha langs Kardybvej er skænket af afdøde gårdejer Anders Andreasen, Sdr. Vejsgaard til Tastum Kultur- og Forsamlingshus med henblik på et event. fremtidigt nybyggeri.
På trods af skolelukning og butikslukning i 80’erne har Tastum formået at overleve som et særdeles aktivt lokalsamfund.
Afgørende er den smukke beliggenhed og ikke mindst den attraktive afstand til indkøb i Stoholm/Skive, som kan nås med bybustakst på en af de to busruter, der betjener byen.
